Artikler

Svimmelhed hos ældre – hvilke årsager findes der?

Svimmelhed er meget almindeligt blandt ældre. Faktisk vil en ud af tre personer over 65 år opleve svimmelhed ind i mellem. Problemet stiger desværre med alderen, men der er mulighed for selv at forebygge nogle former for svimmelhed.

Svimmelhed er meget almindeligt blandt ældre. Faktisk vil en ud af tre personer over 65 år opleve svimmelhed ind i mellem. Problemet stiger desværre med alderen, men der er mulighed for selv at forebygge nogle former for svimmelhed.

7 årsager til svimmelhed hos ældre

Herunder oplistes nogle af de mest almindelige årsager til svimmelhed. Der kan dog være mange årsager til svimmelhed, hvilket gør det meget vigtigt, at man opsøger sin læge, hvis man begynder at blive svimmel. 

1. Balancebesvær 

Balancebesvær er meget almindeligt med alderen, og er som sådan ikke en årsag til svimmelhed. Balanceproblemer opleves dog af mange som svimmelhed, hvilket gør at vi må nævne det her. Balanceproblemer kan give tendens til at falde og er en ubehagelig tilstand som bør afhjælpes. 

Hvis man har problemer med balancen, bør man passe på ikke at falde. Her kan forskellige hjælpemidler til gangbesværede og stolelifte være til god hjælp. 

2. Væskemangel

For lidt væske i løbet af dagen påvirker hjernen negativt, og kan medføre blandt andet svimmelhed. Som ældre bør man tvinge sig selv til at drikke mere end man egentlig har lyst til, for følelsen af tørst falder ofte med alderen. Et godt råd er at drikke det du kan lide. Det behøver ikke kun være vand, selvom dette selvfølgelig er sundere end drikke der indeholder sukker. En saft med lidt sukker gør dog, at man hurtigere bliver tørstig igen.

3. Blodtryksfald

Mange ældre oplever en pludselig svimmelhed når man rejser sig. Dette skyldes et hurtigt blodtryksfald, som dog normaliseres kort tid efter. Et hurtigt opståede blodtryksfald giver anledning til pludselig svimmelhed, og kan føles meget ubehageligt. Det er dog normalt en uskadelig tilstand

4. Ængstelighed

Det er meget normalt at blive ængstelig, når kroppen ikke kan så meget som den kunne før i tiden. Ængsteligheden kan bestå i flere ubehagelige tanker og følelser, men især frygten for at falde plager mange. Her kan forskellige hjælpemidler være til god hjælp. Hjælpemidlerne kan fx bestå af gangredskaber, og hjælp til at komme sikkert op og ned ad trappen. 

Frygt for at falde kan afholde nogle ældre fra at leve det liv de gerne vil, og hvis frygten får lov at bestemme bliver balancen værre. Man skal nemlig holde sig igang så vidt muligt, ellers kan det hurtigt gå ned ad bakke fysisk. Stærke muskler giver mindre tendens til at falde, så træning og øvelser bør prioriteres.

5. Nakkestivhed

Infiltrationer i nakken og stive muskler kan forårsage konstant svimmelhed. Nakkestivhed hænger tæt sammen med hovedets sener og bindevæv, og kan medføre både hovedpine og svimmelhed. Heldigvis kan man ofte få hjælp til denne type svimmelhed, hvis man får rettet sin holdning og løsnet op for spændingerne. 

6. Sygdom

Der findes flere lidelser som kan medføre symptomer som svimmelhed. Det kan fx dreje sig om dårlig blodforsyning til hjernen, nedsat syn, hjertekarsygdom samt sygdomme eller virus på balancenerven. Det indre øre indeholder de ganske små balanceorganer og rammes man af virus, forkølelse eller andre sygdomme i øret, kan man nemt komme til at opleve svimmelhed. 

7. Medicinbivirkning

En del medicin har  svimmelhed som bivirkning. Det kan nogle gange afhjælpes ved at få ordineret et andet præparat, eller supplere med et andet middel. Tager du medicin og oplever svimmelhed bør du tale med din læge om muligheden for, at svimmelheden er en bivirkning.

Hvad bør man gøre mod svimmelhed?

Det første man bør gøre hvis man oplever svimmelhed, både som yngre og som ældre, er at tale med sin læge. 

Svimmelhed kan have mange flere årsager end de her nævnte, og det er vigtigt at udelukke alvorligere sygdom. 

Måske kan svimmelheden afhjælpes efter nogle undersøgelser hos en øre-næse-halslæge eller neurolog, hvilket din egen læge kan henvise dig til.

Hvad kan man selv gøre mod svimmelhed?

Her er nogle tips og tricks mod svimmelhed hos ældre: 

Drik rigeligt: Som nævnt er væskemangel en meget hyppig årsag til svimmelhed hos ældre, som ofte mister tørsten med alderen. Drik gerne noget med smag på, hvis passer dig bedst – al væske tæller med i det daglige væskeregnskab. 

Tjek dit blodtryk: Tal med lægen om hvad dit normale blodtryk skal ligge på, og få det eventuelt tjekket over nogle dage. Både et højt og et lavt blodtryk kan medføre svimmelhed.

Genoptræning af balancen: Er det svært at stå på et ben, så øv dig mens du holder fast i en dørkarm. Balance kræver muskler, og træning af musklerne giver større styrke og dermed bedre balance.

Sikker indretning i hjemmet: Hvis du går og falder er det vigtigt at få indrettet hjemmet sikkert, så fald og skader forhindres så vidt muligt. En trappelift er for eksempel en stor hjælp for mange – se 10 fordele ved en indendørs trappelift.

Forebyg sygdomme: Ved at spise sundt og dække kroppens behov for fx vitaminer, kan man forebygge nogle af de faktorer der giver sygdom med svimmelhed. Dette gælder i øvrigt også for den vigtige motion.

Læs også:

Hjælpemidler til personer med muskelsvind

Hjælpemidler til ældre

Hjælpemidler til gangbesværede