Artikler

Muskelsvind: 5 gode hjælpemidler

Muskelsvind er fællesbetegnelsen for en gruppe sjældne sygdomme, såkaldt neuromuskulære sygdomme, som gradvist erstatter muskler med bindevæv. De forskellige muskelsvind typer udvikler sig forskelligt, men har det til fælles at de nedsætter muskelkraften med tiden.

En person med muskelsvind kan have brug for hjælpemidler, for at få en hverdag til at blive fuld af livskvalitet. Men hvilke er den bedste støtte?

Muskelsvind er fællesbetegnelsen for en gruppe sjældne sygdomme, såkaldt neuromuskulære sygdomme, som gradvist erstatter muskler med bindevæv. De forskellige muskelsvind typer udvikler sig forskelligt, men har det til fælles at de nedsætter muskelkraften med tiden. Nogle starter tidligt i livet, andre støder til senere. 

Mennesker der diagnosticeres med muskelsvind vil ofte kunne få hjælpemidler og boligændringer via kommunen, hvis en fagperson anser det for relevant. Det kan fx være i form af gangredskaber og hjælpemidler til toilet og bad. Man kan dog også ansøge om yderligere hjælpemidler på eget initiativ, eller investere i dem selv – I dag sælges hjælpemidler nemlig også til private. 

3 principper for behandling af muskelsvind

  1. Forebyggende træning: Behandlingen af muskelsvind lægger stor vægt på at forebygge forværring, hvorfor daglig træning er nødvendig. På den måde kan en person med muskelsvind opnå så normal en hverdag som muligt. Den daglige træning kan tilrettelægges sammen med en fysioterapeut og stilles typiskt til rådighed af kommunen. 
  2. Medicinsk behandling: Afhængig af hvilken muskelsvindsygdom personen er ramt af, vil der i nogle tilfælde kunne benyttes medicin mod symptomerne.
  3. Tilpasning af omgivelserne: Afhjælpning af symptomer består også af tilpasning af det miljø den muskelsvindramte opholder sig i. Dette gøres ved hjælp af hjælpemidler og boligændringer.

5 hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere

Muskelsvind rammer personer forskelligt og symptomerne varierer også en del fra diagnose til diagnose. De fleste vil dog opleve nedsat muskelkraft i det angrebne område. Nogle vil skulle benytte kørestol fra en tidlig alder, mens andre aldrig mister evnen til at gå.

1. Trappelift

En trappelift kan gøre det muligt at blive boende i et hjem, hvor trapperne ellers er blevet en forhindring. Trappelifte findes både i udgaver til udendørs og indendørs montering, uanset hvordan trappen er udformet.

Trappelifte kan selvfølgelig også monteres på arbejdspladsen, så man fastholder sit job og ikke bliver begrænset af motoriske problemer. Læs casen om Henrik her.

Trappelifte kaldes også ofte stolelifte, og består af at skinnesystem med en stol, som ved hjælp af elektricitet trækkes op og ned ad trappen. 

2. Elevationsseng

En elevationsseng gør det nemmere at komme ud ad sengen, da den hjælper med at rejse sig fra liggende til siddende stilling. For nogle vil det være nok til at komme selvhjulpen i seng. Elevationssengen gør det også nemmere at komme til at ligge behageligt, trods smerter og ubehag fra sygdommen. De fleste elevationssenge er i dag monteret med motor, så den er nem at betjene. 

Overvej at investere i en elevationsseng der er høj nok til, at den er nem at komme op at stå fra. Mange senge er lave, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hvis man har svært ved at rejse sig. Sengen kan dog eventuelt monteres med forhøjere på benene, så den bliver mere anvendelig.

En seng der kan justeres i højden kaldes for en hospitalsseng, og kan også være en rigtig god løsning for mennesker med muskelsvind.

3. Otiumstol

En otiumstol er rigtig god til afslapning og gør det nemt at komme op at stå, hvis der vælges en model som har motor i stellet. Den er også rigtig god til et hvil i løbet af dagen, da den kan lænes godt tilbage og elevere benene. 

Otiumstolen er udstyret med en fjernbetjening, som gør det nemt at betjene den for brugeren eller en hjælper. 

4. Ovn med sidehængt låge 

En god investering kan være en ovn med sidehængt låge, hvor pladerne kører på skinner. 

Ovnen bør installeres minimum 40 cm over gulvet for at øge tilgængeligheden til den. 

Den sidehængte låge gør det muligt at anvende ovnen fra siddende stilling, og de letløbende plader sørger for, at der ikke skal bruges særligt meget muskelkraft når maden skal ind og ud af ovnen. 

5. EMS: Electrical Muscle Stimulation

Elektrisk muskelstimulation ved hjælp af et EMS apparat kan hjælpe med at træne musklerne, uden at man nødvendigvis har kræfterne til at gøre det selv. Det genoptræner muskler og stimulerer kredsløbet, så man kan opnå et større velvære.

EMS kan benyttes som eneste træning eller kombineres med fysisk aktivitet for større effekt. 

Læs også:

11 hjælpemidler til gangbesværede

Hvad er en stolelift?

Hvad koster trappelifte?

Hvad er gigt?