Gigt er en række uhelbredelige og altså kroniske reumatologiske sygdomme (gigtsygdomme), som medfører større eller mindre handicap og gigtsmerter hos den ramte. Fysisk aktivitet forværrer ofte de akutte symptomer ved mange af gigtformerne.
Hvad er gigt?
Gigt er en samlende betegnelse for flere forskellige kroniske lidelser. Bedst kendt er leddegigt og slidgigt, men der findes mange andre sygdomme der kategoriseres som gigt.
Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme samt reumatiske sygdomme.
8 hyppige gigtformer
- Leddegigt
- Slidgigt
- Urinsyregigt
- Polymyalgi
- Psoriasisgigt
- Knogleskørhed
- Fibromyalgi
- Lupus
Hvordan føles gigt?
De første tegn på gigt viser sig oftest som smerter og stivhed i led. I og med der findes mere end 200 forskellige gigtsygdomme, kan det dog være svært at sige præcis hvordan gigt føles for den enkelte. Smerter og stive led kan også være symptomer på anden sygdom, så den rette diagnose er vigtig.
Hvorfor får man gigt?
Det korte svar på hvorfor man får gigt er, at både arvelighed, livsstil og alder spiller ind. Det vil altså sige at hvis en af dine forældre har gigt, vil du have større sandsynlighed for også at udvikle sygdommen. I forhold til livsstil spiller især rygning og fysisk slid på bevægeapparatet ind, men også andre faktorer for sund livsstil har indvirkning.
Hvis vi dykker lidt dybere ned i det, er det dog sværere at give præcise bud på hvorfor nogle udvikler gigt og andre ikke. En lang række gigtsygdomme ved man slet ikke hvorfor udvikler sig hos de personer der er ramt.
Hvor kan man få gigt?
Som udgangspunkt kan man få gigt i alle led og hele bevægeapparatet. Det er dog mest almindeligt at udvikle:
- gigt i fingerled
- gigt i fingrene
- gigt i knæ
- gigt i fødderne
- gigt i ryggen
- gigt i hænderne
- gigt i hoften
Hvad er symptomerne på gigt?
De typiske symptomer på gigt består af:
- Smerter (vedvarende, eller pludselige uden udefrakommende årsag)
- Smerter ved bevægelse
- Længerevarende ømhed
- Stive led
- Hævede led
- Varme led
- Feber
- Træthed (trods tilstrækkelig søvn)
- Vægttab
Hvad kan man gøre, hvis man får gigt?
Hvis du mistænker at du har gigt, bør du først og fremmest gå til din læge. Mange sygdomme kan medføre de samme symptomer, og for at få den rigtige behandling er det vigtigt at kende den rette diagnose.
Hvis lægen siger god for det, kan du gå i gang med træning og eventuel genoptræning med det samme. Det er vigtigt at være fysisk aktiv hver eneste dag. Find derfor en motion eller genoptræningsform som passer til dine interesser og temperament. Træningen skal være sjov, ellers bliver den formodentlig ikke en fast del af din fremtidige livsstil.
Hvem får gigt?
Gigt er en folkesygdom som er allermest udbredt i befolkningen. Ca. hver ottende af os udvikler nemlig gigtsymptomer. Det er derfor værd at overveje om den livsstil vi hver især har, kan medvirke til udvikling af sygdommene.
Især er rygning vigtigt at lægge på hylden, hvis du har denne uvane. Daglig motion og at følge kostrådene, er også vigtige parametre i en sund hverdag.
Hvilke hjælpemidler findes til gigtramte?
Foruden behov for hjælp til boligændringer, kan kommunen søges om hjælpemidler og forbrugsgoder. For nogle giver det dog mening at investere i hjælpemidlerne selv.
Eksempler på hjælpemidler til mennesker med gigtsygdomme:
- Lift: Udendørs og indendørs trappelift eller stolelift gør det muligt at færdes mellem etager, så man kan blive boende i sit eget hjem.
- Køretøj: Handicapbil, scooter, elørestol og elcykel som tlipasses dit behov.
- Gangredskab: Rollator, stok med mere.
- Møbler: Plejeseng, otiumstol, arbejdsstol er gode hjælpemidler i hverdagen.
- Køkkenredskaber: Eksempelvis bestik, kop, skærekniv og diverse hjælpemidler til åbning af emballage.
- Badeværelsesindretning: Toiletforhøjer, hæve/sænke vask og badestol kan hjælpe med at holde en gigtramt selvhjulpen.
- Påklædning: Sokkepåtager, skohorn og diverse tilpassede stykker tøj, som er nemme at iføre sig.
2 typer behandling af gigt
I og med at gigt er en lang række meget forskellige sygdomme, er behandlingen også bestemt af hvilken form for gigt der er tale om. Man kan dog sige generelt, at følgende behandlinger findes mod gigt:
- Medicin: Gigt behandles med medicin afhængig af hvilken gigtsygdom man er ramt af og i hvor svær grad kroppen er angrebet. Det kan dreje sig om medikamenter der giver lindring af symptomer, men også om decideret behandling af sygdommen.
- Fysisk træning: Fysisk træning på et passende niveau, er en af de vigtigste behandlingsmetoder for især slidgigt.
8 eksempler på gigtbehandlere
- Træner
- Reumatolog
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut
- Kiropraktor
- Fodterapeut
- Kirurg
- Psykolog
Hvad kan man gøre, hvis man får gigt?
Det kan virke overvældende at få konstateret en kronisk sygdom, så giv dig selv lov til at være ked af det i en periode. Herefter er det vigtigste at holde sin livsstil sund ved hjælp af kost og motion, men det er også vigtigt at holde sig mentalt sund. Pas på ikke at bure dig inde i dit eget hjem uden at se andre mennesker.
Selvom det måske gør ondt, er det også vigtigt at holde sig i bevægelse.
Tal med lægen om hvilke muligheder du har for at holde dig fysisk aktiv hele livet.