Artikler

Hvilken type seniorbolig er bedst for dig

I denne artikel ser vi på de mange vigtige faktorer, der spiller ind, når du skal træffe det rette boligvalg.

Når kræfterne begynder at svigte og det bliver besværligt at komme rundt i boligen begynder mange at overveje at flytte i ældre- eller plejebolig. Men det er et svært valg, for kan den offentlige omsorg opveje de fordele, du har ved at bo i eget hjem? Og kan du i det hele taget blive visiteret til et plejehjem eller en plejebolig? I denne artikel ser vi på de mange vigtige faktorer, der spiller ind, når du skal træffe det rette boligvalg.

Valgmuligheder til seniorbolig

Hvis du går med tanker om at flytte, er et af de første spørgsmål naturligvis. Hvilke valgmuligheder har jeg? Så lad os starte med at se på de boligtyper, som henvender sig til ældre.

Plejehjem og beskyttede boliger

Denne type institutioner blev opført indtil 1988, men er ved at blive udfaset. De udgør nu sammen med beskyttede boliger under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Der betales ikke indskud, men du betaler for husleje, varme, el og tøjvask samt evt. tilvalg som forplejningspakke og ekstra ydelser. Der er ansat personale til at varetage service- og omsorgsfunktioner hele døgnet, hvilket er gratis.

De fleste plejehjem i Danmark er enten kommunale eller selvejende institutioner. Der findes også enkelte friplejehjem, der er privatejede med egen finansiering udover det offentlige tilskud. De har derfor et lidt større råderum med hensyn til driften.

Plejeboliger

Plejeboliger er opført efter 1988 som erstatning for plejehjem, og de udgør nu mere end halvdelen af alle pleje og ældreboliger. Det er selvstændige lejeboliger, som er opført efter lov om almene boliger. Og der oprettes lejekontrakt, betales indskud og husleje. Du kan også søge om boligstøtte og lån til indskud hos kommunen.

Der er tilknyttet personale til at varetage omsorgs- og servicefunktioner døgnet rundt.

Herudover er der normalt indrettet et fælles boligareal med fx opholdsrum, køkken og hobbyrum, og udgifterne hertil er en del af huslejen. Desuden kan der være servicearealer som fx genoptræningslokaler, der ofte også anvendes af andre end beboerne.

Ældreboliger

I lighed med plejeboliger er ældreboliger selvstændige lejeboliger opført efter lov om almene boliger og betalingsvilkårene er de samme. Der er dog ikke tilknyttet personale døgnet rundt, så ældreboligerne er beregnet til dem, der er i stand til at klare sig i egen bolig uden behov for døgndækning.

OBS! Det er bopælskommunen, der visiterer til både plejehjem, plejeboliger og ældreboliger – enten efter en ansøgning eller på kommunens eget initiativ. Har du brug for pleje døgnet rundt, vil det være tilfældigt, om du visiteres til en plads på et plejehjem eller i en plejebolig.

Uden visitation skal du selv betale hele udgiften, der kan løbe op i mere end en ½ million kroner om året.

Botilbud for voksne

Botilbud er for personer, der har behov for særlig støtte, behandling og hjælp til hverdagens gøremål og pleje som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.  Man skal visiteres til et botilbud.

Seniorbofællesskab

De senere år er mange midaldrende og ældre danskere flyttet i seniorbofællesskab. Hvor man har sin egen bolig og adgang til fællesrum og diverse aktiviteter, fx fællesspisning. Boligen erhverves enten på leje-, andels- eller ejerbasis, hvor de sidste to er de mest almindelige. Som regel indgår alderen som kriterium. Du skal typisk være mindst 55 år for at komme i betragtning.

Mindre bolig – evt. uden have

Bor du i en stor, fleretagers villa med have kan livet nok gøres nemmere ved at flytte i en mindre bolig. Fx en 2-værelses lejlighed i ét plan. Men bliver det også bedre? Kan du stadig få plads til din hobby, familie sammenkomster osv.? Og hvad løber flytningen og de nye månedlige boligudgifter op i?

Hovedkriterier for valg af seniorbolig

Når man som ovenfor lister de forskellige valgmuligheder op, kan det se meget fleksibelt og komfortabelt ud. Desværre er virkeligheden ofte præget af betydelige begrænsninger. Her spiller ikke mindst visitationen og økonomien en afgørende rolle. Men også praktisk forhold som beliggenhed og sociale tilhørsforhold som venner, naboer og familie har stor betydning.

Så lad os prøve at se nærmere på de kriterier, der har størst indflydelse på valg af seniorbolig.

Visitation

De fleste kommuner har en politik om ”længst muligt i egen bolig”, hvilket primært begrundes med et argument om ”øget trivsel og selvstændighed”, men nok også har en hel del at gøre med en betragtelig merudgift ved at tilbyde borgeren en bolig med 24/7 pleje og omsorg.

I mange – især større – kommuner oplever man derfor at få afslag på sin ansøgning om visitation, hvis man ikke er dement eller svært handicappet. Selv om du er godt oppe i 90’erne og har svært ved at klare de daglige gøremål er det bestemt ikke en garanti for at få en ældre- eller plejebolig.

Økonomi

Skulle du være så heldig at blive visiteret til en bolig med omsorgs- og servicefunktioner, melder næste hurdle sig straks. De høje månedlige udgifter. Prisen svinger meget fra kommune til kommune. I dag er det meget almindeligt at betale over 10.000 kr. om måneden i faste udgifter for en plejehjemsbolig. Udover selve huslejen og forbrugsomkostningerne skal der også regnes med tillæg. Fx service- og forplejningspakker, hvis du fx ikke ønsker at lave mad selv.

Prisen på boliger i seniorbofællesskaber vil naturligvis variere meget alt efter hvilken del af Danmark, de ligger i. Men drømmer du om at flytte langt ud på landet eller til ”Sydhavsøerne”. Kan du nok slå to fluer med et smæk og bo både (forholdsvist) billigt og naturskønt.

Omkostningerne ved at bo i egen bolig kender du jo i forvejen. Dem kan du så holde op mod de forventede udgifter til de foretrukne alternativer, når du skal vurdere den økonomiske side af boligvalget.

Beliggenhed og praktiske forhold

Det er vigtigt at bo tæt på det, man har brug for og det, man holder mest af. Bor du fx langt fra offentlig transport, indkøbsmuligheder, børn og børnebørn etc. kan der være meget at hente ved at flytte.

Sociale forhold

Efter mange år i samme bolig har du slået rod – med gode naboer, lokale aktiviteter osv. Der er en stor tryghed ved det, man har. Det kan være svært i en sen alder at starte forfra og opbygge nye vaner og venskaber.

Omvendt kan indflytning på et plejehjem give mulighed for flere daglige kontakter, samvær med andre beboere og deltagelse i en række fælles arrangementer.

Boligens indretning

Foruden rengøring og vedligeholdelse af et stort hus samt en arbejdskrævende have er trapper et af de hyppigste boligproblemer for ældre. Så længe man kan klare dem, giver trapperne en god og sund træning af bevægeapparatet og forebygger dermed svækkelse. Men begynder fodtøjet at svigte, opstår der et problem – især hvis vigtige faciliteter som toilet og soveværelse ligger på 1. salen.

I dag er det imidlertid utroligt nemt at få installeret en stolelift, så selv kørestolsbrugere nemt kan komme op og ned i et fleretagers hus. Stoleliften gør hverdagen meget lettere. Det giver en stor en stor tryghed, at man kan blive boende i sit eget hjem. Og så koster den langt mindre, end en flytning ville have løbet op i.

Du kan også forbedre fremkommeligheden i boligen betydeligt med nogle enkle indgreb såsom fjernelse af dørtrin og opsætning af støttegreb i bl.a. bade- og soveværelse.

Konklusion: Parcelhuset og ejerlejligheden er fremtidens ældrebolig

Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør ved Boligøkonomisk Videnscenter, må vi ud fra den nuværende udvikling regne med, at parcelhuset bliver fremtidens ældrebolig. Frem til 2025 vil der ske en voldsom stigning i antallet af ældre. Og kampen om de meget få pleje- og ældreboliger vil blive øget betydeligt. Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 78.900 i 2020, hvilket svarer til et fald på 4 % (jf. Danmarks Statistik). Det betyder fx at det i dag kun er 11 % af de 80-84 årige og 21 % af de 85-89 årige, der bor i enten pleje- eller ældrebolig.

Derfor er det ekstra vigtigt fremover at få tilpasset de eksisterende boliger, så de er egnede til aldringen. 
Er du glad for dit hjem, dine naboer og dine omgivelser? Vil det være en god idé at starte ”modificeringen” af boligen, mens du stadig er rask og rørig. Og det kræver normalt ikke ret meget at gøre den nuværende bolig ældrevenlig. 

Skal køkken eller badeværelse udskiftes? Så sørg fx for at få fjernet alle dørtrin og andre forhindringer, så der med tiden vil være nem adgang for en evt. rollator. Såvel udvendige som indvendige trapper kan nemt forsynes med stolelifte, mens mindre niveauforskelle kan udlignes med ramper osv.

Spørg evt. en arkitekt til råds, før du begynder ombygningen, så du får flest muligt gode idéer at arbejde videre med.

Du er også altid velkommen til at kontakte Botveds eksperter for at få gode råd om at gøre boligen mere ældrevenlig. Vi kigger også gerne forbi og ser på indretningen for at pege på de bedst mulige løsninger. Kontakt os på 80 37 37 37. Eller book et gratis og uforpligtende møde direkte på https://opadtrappen.dk/kontakt/.