Artikler

Lav selv den flotteste dørkrans

Julen står for døren og med den en række skønne traditioner. At hænge en krans på døren er næsten lige så synonymt med julen som selve juletræet.

Sådan starter du den rette julestemning allerede ved hoveddøren

Julen står for døren og med den en række skønne traditioner. At hænge en krans på døren er næsten lige så synonymt med julen som selve juletræet. Har du lyst til at lave din egen dørkrans, hjælper vi dig trin for trin, så du kommer sikkert i mål.

De to traditioner, juletræet og kransen, er rent faktisk forbundet med hinanden. I det 16. århundrede, hvor juletræstraditionen i Europa menes at være startet, trimmede folk deres stedsegrønne træer, så de kunne være inde i stuerne. De afskårne grene blev brugt til at binde kranse med. Disse kranse var oprindeligt beregnet som pynt på træet.

For mange danskere er julen højtiden over dem alle og forbundet med hygge og samvær med familie og venner. Mange af os inviterer familie og venner på besøg i vores hjem i julemåneden, og hvad kunne være en bedre måde at byde velkomen på end med en smuk hjemmelavet krans på døren.

Lav selv den flotteste krans til hoveddøren

Nu tænker du måske: det ved jeg da ikke, hvordan man gør. Men fortvivl ikke, vi har lavet en overskuelig trin for trin-vejledning til, hvordan du let binder din egen dørkrans og skaber den rette julestemning fra det øjeblik, gæsterne ankommer.

Det er selvfølgelig helt i orden at købe en færdiglavet krans, hvis du ikke har mod på eller tid til at lave din egen. Enhver dørkrans vil være med til at skabe den rette julestemning.

Det her får du brug for:

  • Krans af metal eller halm
    (kan købes i supermarkeder, hobbyforretninger, planteskoler o.lign.)
  • Blomstertråd eller tynd ståltråd
    (kan typisk købes hos planteskoler, hobbyforretninger og nogle tømmerhandlere)
  • Mos
    (kan købes i fx supermarkeder, blomsterhandlere og planteskoler)
  • Grene – fx gran og pyntegrønt – brug lige præcis det, du synes er pænt. Du kan vælge at følge de gamle traditioner og bruge afklippede grene fra dit juletræ som basismateriale, eller, hvis du har en have, at gå på opdagelse i den – det er et oplagt sted at finde materiale. Ellers kan gran og pyntegrønt købes i de fleste supermarkeder, planteskoler og blomsterhandlere.
  • Eventuelt ekstra pynt – fx tørret frugt, kristtorn, bærgrene, buksbom, kogler eller eukalyptus
  • Saks og/eller skævbider

Nedenfor finder du vores lette trin for trin-vejledning. Du kan også se vores lette trin for trin-video her.

Trin for trin-vejledning

Trin 1:  Fastgør blomstertråden ved at vikle den rundt om kransen et par gange.

Trin 2: Tilføj håndfulde af mos til kransen hele vejen rundt og fastgør det ved at vikle blomstertråden rundt om både krans og mos – klip ikke blomstertråden over.

Trin 3: Lav 8-10 forskellige små bundter af de valgte grene.

Trin 4: Placer et af bundterne diagonalt hen over kransen og fastgør det med blomstertråden – klip endelig ikke blomstertråden over endnu. Placer det næste bundt lige under det første, og vær omhyggelig med at dække blomstertråden. Gentag med at tilføje flere bundter, til du er nået hele vejen rundt.

Trin 5: Tilføj eventuelt ekstra pynt ved hjælp af små stykker blomstertråd.

Trin 6: Lave en løkke/ring med blomstertråden til at hænge kransen i – nu må du klippe blomstertråden over.

Trin 7: Hæng kransen op på døren

Botved ønsker jer Glædelig jul!

Er du interesseret i at læse kommende artikler fra os, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få link til artiklerne sendt direkte til din mailboks.

Tilmeld dig her!

FORMULAR

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, hvis du fortryder.

Stannah’s tutorial for making your perfect Christmas Wreath – Stannah

#livsstil #jul