Artikler

Guide til trappelift indendørs: 10 fordele ved indendørs trappelifte

En lift til indendørs trapper kan gøre en stor forskel i hjemmet for mange ældre og handicappede. En trappelift er det samme som en stolelift, og et hjælpemiddel der giver stor frihed og mange fordele for en gangbesværet beboer.

En lift til indendørs trapper kan gøre en stor forskel i hjemmet for mange ældre og handicappede. En trappelift er det samme som en stolelift, og et hjælpemiddel der giver stor frihed og mange fordele for en gangbesværet beboer.

De 10 største fordele ved en indendørs trappelift

  1. Gangbesværede kan blive boende i eget hjem. Hvis man bliver dårligt gående er montering af en indendørs trappelift en god mulighed i boliger med flere etager. Trappeliften kan faktisk blive altafgørende for, at man selv kan bestemme, hvor man vil bo. Derfor overvejer mange at betale for en trappelift ud af egen lomme.
  2. Selvhjulpen på trapperne. Liften er en fantastisk hjælp til selvhjælp for mennesker, der normalt skal bruge en person til støtte på trapperne.
  3. Trappeliften er behagelig. At blive transporteret af andre når man ikke selv er så godt til bens, kan være en ubehagelig oplevelse. Men med en trappelift sidder man godt og sikkert i stolen og har mulighed for selv at styre turen ved hjælp af de nemme betjeningsknapper. 
  4. Elegant montage. Mange overraskes over, hvor lidt installation af en trappelift indebærer, og hvor diskret systemet er designet. Det visuelle indgreb i boligindretningen er derfor ikke ret stor.
  5. Trappeliften tilpasses trappen – ikke omvendt. Montage indebærer et meget lille indgreb i boligen. Hvis liften ikke længere skal bruges, kan trappen derfor nemt ændres tilbage til det, den var. 
  6. En trappelift er billigere end at flytte. Udgiften ved at flytte overstiger normalt det en trappelift koster. Og så er montage af en lift langt mindre besværligt end at pakke, planlægge og flytte.
  7. Trappeliften fylder minimalt når den ikke er i brug. Moderne stolelifte kan folde både sæde, armlæn og fodstøtte sammen, så de ikke stikker mere end 35 centimeter ud fra væggen. Der er derfor god plads til andre som vil benytte trappen normalt. 
  8. Trappeliften kan monteres på små trapper. Når liften er i brug fylder den kun fra små 70 cm målt fra væggen (se guide til valg af lift senere i artiklen).
  9. Liften er en slags trappe elevator som kan tilpasses individuelt efter både husets muligheder og brugerens behov, uden at kræve en større ombygning af boligen.
  10. Trappelifte til ethvert byggeri. En handicaplift behøver ikke nødvendigvis kun anvendes i boliger, den er også praktisk på arbejdspladser og i andre bygninger hvor der jævnligt færdes (eller kan forventes at færdes) gangbesværede. Liften gør det derfor muligt at opnå en langt større grad af handicaptilgængelighed i alle typer bygninger. 

5 mest stillede spørgsmål til trappelifte

1. Hvad kræves der for at kunne få en trappelift?

Mange overraskes over hvor lidt det kræver at montere en trappelift. Som tidligere nævnt skal trappens bredde være lige knapt 70 cm for at der kan anvendes en lift med stol. Dette skyldes at skinnen og stolens bredde optager ca. denne afstand.

2. Hvilke type trapper passer stoleliften til?

Stolelifte kan tilpasses til enhver type trappe, uanset der måtte være vinkler på denne og behov for at køre om hjørner.

Eksempler på indendørs trapper som stolelifte kan benyttes på:

  • ligeløbstrapper
  • trapper der runder eller knækker
  • trapper i flere sektioner
  • vindeltrapper
  • spindeltrapper
  • trapper i flere etager med og uden afsatser

Vi hjælper som skrevet tidligere også gerne med trappelifte til udendørs brug og forhandler en særligt hårdfør type lift, som ikke tager skade af vind og vejr. 

3. Kan trappeliften bevilges som hjælpemiddel?

Hvis kommunen skal bevilge trappeliften kræver det en individuel sagsbehandling. Der skal ofte indhentes oplysninger fra læge eller speciallæge, vedrørende fremtidsudsigterne for borgerens funktionsnedsættelse. For at søge om en lift til trappen som et hjælpemiddel, skal man derfor kontakte sin kommune. 

Vælger man i stedet for at købe trappeliften selv, kan den betales på flere måder. Blandt andet kan man købe brugt, ny eller blot leje trappeliften i stedet for at købe den. Kontakt os for at få et gratis og uforpligtende tilbud på montage af trappelift.

4. Kan man få trappelifte til kørestole? 

En trappelift til kørestole er en anden konstruktion end de stolelifte vi tilbyder. Du kan læse om de forskellige former for lifte til kørestole her.

5. Hvad koster en trappelift?

Er du interesseret i at vide hvad en trappelift til udendørs eller indendørs trapper koster, så læs denne beskrivelse af hvordan prisen på trappelifte fastsættes.

Få hjælp til dit valg af trappelift

Hos opadtrappen.dk forhandler vi tre typer lifte til indendørs trapper: SienaStarla og Sadler. Til udendørs trapper anbefaler vi Stannah, som sørger for sikker drift uanset temperaturer og vejrforhold i øvrigt.

Hvis du har en smal trappe er Sadler det oplagte valg. Ellers er der næsten frit valg, men vi vil meget gerne rådgive om den bedste løsning til netop dit trappeforløb. 

Ring til os på 80373737 eller book et gratis møde.

Læs også:

Forebyg ensomhed hos ældre