Artikler

10 gode råd til forbedringer i hjemmet

Hvis du eller en af dine pårørende har fået pludselige funktionsnedsættelser.

1. Indretning

Det kan være nødvendigt at omarrangere møbler således, at der er god plads til at komme rundt med enten rollator, kørestol eller andre gangredskaber og hjælpemidler. Sørg for god passage i gange og ved trapper. I soveværelset kan det give mening at rykke sengen, så der er plads til rollatoren eller kørestolen ved siden af sengen, for at den på den måde, altid er tæt på dig.

2. Løse tæpper

Hvis der i hjemmet findes løse tæpper, kan det være en fordel at fastgøre eller helt fjerne disse, da de udgør en stor risiko for fald.

3. Lys

Sørg for at hjemmets lyskontakter er nemme at komme til, så den ældre kan tænde lyset når han/hun er alene hjemme. Lys er en vigtig faktor for at kunne orientere sig ordenligt og dermed undgå fald.

4. Telefoner & ledninger

Få ledninger til fastnettelefoner (og andre ledninger I hjemmet) gemt af vejen eller fastgjort til panelerne, så de ikke udgør en faldrisiko. For en ekstra sikkerhed kan det være nyttigt at have en mobiltelefon, nødkald eller trådløs telefon på dig, så du nemt kan tage telefonen eller komme i kontakt med andre hvis uheldet skulle være ude. Det kan have store helbredsmæssige konsekvenser at ligge på et gulv i mange timer efter et fald.

5. Køkken

Vi er alle vanemennesker og de fleste ting har en fast plads til tingene i vores køkken. Det kan være en god ide at indrette køkkenet anderledes. Placer f.eks. dine tallerkner, glas, skåle og bestik i de nederste skabe eller skuffer, frem for i de øverste skabe. På den måde er de altid let tilgængelige både ved brug og oprydning. Mosgummi i rør eller anti-slip greb til bestik, kan gøre det nemmere for personer med nedsat gribefunktion at holde på f.eks. bestik, blyanter og kuglepenne samt andre køkkenredskaber som knive eller grydeskeer.

6. Toiletter

Overvej om en toiletforhøjer vil gøre det nemmere for dig eller din pårørende at komme op og ned fra toilettet. Sørg for at have greb eller håndtag ved toilettet til at holde balancen, når du skal ned og sidde eller op og stå. Mange toiletforhøjere kan fås med håndtag som kan vippes op og ned, afhængig af behov for brug. For kørestolsbrugere som ikke har standfunktion, kan et glidebræt være en mulighed for forflytning fra kørestol til toilet eller seng. Er en toiletforhøjer for meget af det god kan du også få nogle flotte greb som kan monteres på væggen, som en hjælpenden hånd. 

7. Bademåtter & -taburetter

Hvis badeværelset har et badekar, vil det være en god ide med en skridsikker bademåtte i bunden af badekaret. Hvis stående bad er for stor en risiko med henblik på fald, kan en badetaburet eller – stol også være en god mulighed. En badestol, – bænk, eller –taburet kan fås med eller uden ryglæn og findes også til badekar. Herudover findes der også et fin fold-ud sæde i træ som kan monteres på væggen i badeværelset ved bruseren. Det tager mindre plads og er nemmere at håndterer. 

8. Sengen

Det kan være en stor udfordring af komme ud af sengen. Fra liggende til siddende på sengekanten og igen fra siddende til stående. Det er altid rart at kunne komme ud af sengen i sit eget tempo og selv bestemme tidspunktet. Der er to løsninger, som kan gøre det nemmere at komme op ad sengen. Invester i en elevationsseng, hvor hovedgærdet kan hæves og sænkes – dette kan gøre det nemmere at komme fra liggende til siddende. Hvis udfordringen er, at komme fra siddende til stående fordi din seng f.eks. er for lav, kan sengen forhøjes under benene og på den måde gøre det nemmere at komme op og stå. 

9. Vaske

Installer en forlænger på vandhanen for at gøre det nemmere for en kørestolsbruger at tænde for vandet både på badeværelse og i køkkenet.

10. Dørklokker

For personer med svære hørenedsættelser kan det være en god ide at koble dørklokken til en lampe således at den ældre kan se, at nogle er ved døren.

Der er mange ting at tage højde for, når et hjem skal forbedres og der findes et hav af hjælpemidler man kan købe og boligændringer man kan foretage. Sikkerhed er dog en vigtig faktor at tage højde for, samt forsøge at normalisere den handicappede eller funktionsnedsattes hverdag. Vigtigst af alt er dog, at tale med den pågældende person, hvis hjem har behov for forbedringer og spørge ind til deres ønsker og behov i hverdagen.

For mere information om tilgængelige hjælpemidler og boligændringer kig forbi på:

www.botved.dk

Læs også:

5 gode råd for ældre om selvhjulpenhed

11 hjælpemidler til gangbesværede

Hvad er livskvalitet for ældre?

Mental sundhed for ældre – få fem gode råd